Festival Tidende

Artikler

2 Tips til festivalen

publikum
cxz11

Det er snart sommer, og det betyder også, at det snart er sæson for festivalerne. Er det din første festival, så kan det hele godt virke lidt uoverskueligt. Hvor mange sæt tøj, skal man have med? Er det virkelig nødvendigt med gummistøvler? Skal du have rygsæk, sportstaske eller kuffert med? Du har måske stødt på nogle af de mange guides rundt omkring på nettet, der for eksempel rådgiver dig til, hvad du skal pakke i din taske, når du skal af sted. Her får du endnu en af slagsen. Eller rettere – her får du to praktiske tips til, hvordan du kan gøre din festival lettere, sjovere, og generelt en bedre oplevelse, som du sikkert aldrig vil glemme. Læs med herunder og bliv klogere.

paraply

1. Pak dit tøj ind i plastikposer

Næsten alle, der er erfarne i at være på festival, ved, at det meget hurtigt kan gå hen at blive en rigtig våd fornøjelse – især hvis man ikke forbereder sig rigtigt. Som hovedregel skal man altid regne med, at det kommer til at regne, når du skal på festival. Dette gælder uanset, hvad vejrudsigterne har fortalt i ugerne optil. For hvis det danske vejr er noget, så er det uforudsigeligt. Der er heldigvis flere måder, hvorpå man kan forberede sig rigtig godt til regnskyllene. En rigtig god måde er at pakke sit tøj i plastiskposer inde i tasken. På den måde sikrer du, at dit tøj forbliver tørt – selv hvis din taske bliver gennemblødt. 

2. Byg din egen højtaler og spar penge

Festivalkultur har udviklet sig meget i løbet af de sidste mange år. I dag er guitaren blevet skiftet ud med højtaleren, når man skal sidde og hygge sig ved teltet. Rigtig mange køber eller lejer en højtaler til lejligheden. Men disse højtalere kan hurtigt blive meget dyre. Hvis du vil spare penge, kan det derfor være en god idé at bygge din egen højtaler. Det kan være et sjovt gør det selv-projekt, som du kan lave med dine kammerater. Vil du vide mere om gør det selv, så klik her. Du kan ende med et vildt fedt resultat, hvis du finder de rette materialer.

Musik

 

Have your say